Yonex AeroClub TR
Yonex AeroClub Trainer bolden (ACB-TR) er en økonomisk fornuftig bold til klubbrug. Den kan bruges til turneringskamp op til omkring Kredsserieniveau.
Bolden er så billig fordi den, modsat de dyre bolde, er lavet af sammensat kork i hovedet, og blandede gåse- og andefjer. Dette er dog ikke til at se på bolden, dens flugt eller holdbarhed.
Yonex’ bolde har vist sig i stort set alle anerkendte tests at være bedst. Her bl.a i BadmintonBladets test fra 2016, hvor AeroSensa 30 blev testet sammen med LiNing, RSL og Forza bolde.
Boldene bliver opbevaret i fugtskab hos Boldmaskine.dk så det er ikke tørre bolde man modtager.
Har man ikke et fugtskab hjemme, så er der flere forskellige lavpraktiskte løsninger:
- Plastikpose – Hav en stor gennemsigtig plastpose med boldrørene i. Sørg for at der er fugt i posen, som så kan trække ind i rørene/boldene.
- Serviet – Våd serviet i den ene ende af røret. Fugten vil stille og rolig sprede sig i røret og trænge ind i boldene.
- Damp – Varm vand i en elkedel og lad dampen gå op i et rør der er åbent i den ene ende. Der skal ikke så meget damp i røret, at det fortætttes og render langs med siden.
Generelt set bør fjerbolde opbevares ved stuetemperatur og en luftfugtighed på 60-70 %. Et normalt luftfugtighedsleje i en stue er omkring 40-50 %, så boldene vil lige så langtsomt tørre ud, såfremt man ikke tilfører fugt.