S8025 Boldmaskine
En ny boldkanon til badminton med 2 hoveder, der styres af en tablet med touchskærm. Hovederne kan styres individuelt ift. skudretning, frekvens og fart. Udover de allerede gemte træningssekvenser er det muligt at lave sine egne øvelser og gemme dem via den indbyggende tablet.
Maskinen vejer knap 75 kg. Kan blive op til 2,5 meter høj og fylder 1 meter i bredden. Badmintonmaskinen har solide hjul, der gør det nemt at flytte rundt på maskinen.
Model S8025 er i “familie” med model i4.0. Det er fremtidens badmintontræningsmaskiner, hvor træningsøvelserne styres fra en computer/tablet.
Fordele og ulemper
Maskinens store fordel er at det nu er muligt, i samme sekvens, at skyde både højt og langt og kort og blødt. På den måde kan man simulere en spilsekvens. Boldkanonen kan selvfølgelig også feede bolde, samme sted igen og igen. Sådan at man først træner slaget og efterfølgende bliver udfordret i at bruge slaget i en spilsekvens. Boldmaskinen er i stand til at feede præcist og kontinuerligt. Den er ikke i stand til at tage højde for om spilleren kommer lidt bagud i sekvensen (som en rigtig træner ville), men til gengæld feeder den uden problemer 360 bolde i træk.
Se herunder en introduktionsvideo fra producenten, samt vores egne videoer af maskinen i brug i Boldmaskine.dk hallen.