YS9000 Boldmaskine til badminton

35.000 DKK (inkl. moms)

Kun 2 tilbage på lager

Varenummer (SKU): YS9000 Varekategori:

Beskrivelse

YS9000 Boldmaskine til badminton

En maskine der giver mange muligheder for træning af både ungdoms- og seniorspillere. Der er mange muligheder for at lave træningsøvelser, både simpel feeding og sekvenser. Boldmagasinet kan indeholde knap 200 bolde, hvilket gør at man ikke konstant skal fylde magasinet op. Maskinen er sølvfarvet og ligner derfor af udseende den tidligere model, YS8000. Visuelt er der dog den forskel, at der ikke er et betjeningspanel på bagsiden af YS9000 (bortset fra tænd/sluk knappen).

Denne boldkanon til badminton styres med en fjernbetjening, hvor man kan regulere, boldens fart, frekvens og retning. Både den horisontale og vertikale indstilling kan styres med fjernbetjeningen. Man kan derfor sætte maskinen til at simulere en serv, et lob, flade bolde, krydsbolde, smash og drop. Det skal dog bemærkes, at maskinen ikke umiddelbart efter at have lavet et lob til bagbanen, er i stand til at lave et blødt drop til nettet. Man kan i stedet for lave et løft til bagbanen i eks. forhåndshjørnet, som man skal angribe på, og derefter en flad bold i baghånden, som man skal blokke.

Boldmaskine YS9000 til badminton skyder boldene uhyre præcist hver gang og det er muligt at finjustere de enkelte skud med henholdvis 70 forskellige niveauer horisontalt og 40 niveauer vertikalt. Denne finjustering var ikke muligt med den foregående model, YS8000.

  • Samlet vægt: ca. 90 kg
  • Størrelse (nedpakket): 1,3 kbm. Bliver leveret i 3 kasser med beskyttende skumlag på en 1/1 palle
  • Boldhastighed: 20 – 140 km/t
  • Boldfrekvens: Mellem 1,2 sekunder til 6 sekunder pr. bold

Nogle gange er der brugte/demo modeller på lager. Forespørg på mail hvis du kunne have interesse i en sådan.

Ønsker man en lidt mere avanceret model er model S8025 en mulighed. Denne model er i stand til at skyde skiftevis korte bløde bolde til nettet og hårde lange bolde til bagbanen. På den måde kan man lave endnu mere realistiske spiltræningsøvelser.